Feriekurser på Mallorca
Københavns Sejlerskole tilbyder nu for attende år, duelighedskurser i Middelhavet.
At sejle giver en følelse af uafhængighed og frihed og mulighed for at opsøge netop de steder man gerne vil se og opleve, og mange af de største naturoplevelser, nås bedst af søvejen.
Balearerne-Mallorca er et herligt sejlområde hvor solen skinner varmt fra april til oktober. Her er mulighed for at besøge bjergomkransede cala´er (bugte), uspolerede kyster og gode, velfungerende marinaer. Bådene er moderne charterbåde på omkring 36 -40 fod.
Turene er tilrettelagt således at der hver dag er teori og praktikundervisning, men også tid til afslapning og besøg i land. Én dag er helt undervisningsfri. Prøverne aflægges i Danmark. Priserne er eksklusiv kost. Hver betaler kr. 900,- til skibskassen. Skibskassen betaler afgifter i havne, forbrug af brændstof samt mad ombord eller på restaurant. I de 900,- kr. er der ikke indregnet drikkevarer.
På alle hold bor du hele ugen ombord. Pris inkluderer sejlerskole, undervisningsmaterialer, bådleje, og sengelinned. Prisen er eksklusiv prøvegebyrer og flybillet.
Du får en kursusdato, sted samt tidspunkt, og må så selv sørge for flybillet og transfer. At vi ikke bestiller flybilletter skyldes at tilmeldinger kommer spredt over hele sæsonen, hvorfor det er langt enklere at den enkelte selv sørger for billet.
Inden afrejsen holder vi et informationsmøde.
Holdliste - Feriekurser på Mallorca
Alle priser er i danske kroner (DKK) og inkl. moms.
= Der findes vigtige kommentarer om dette hold, klik på "Læs mere" til højre for holdet.
Feriekursus
På alle hold bor du hele ugen ombord. Prisen er eksl. flyrejse og transfer. Inkl. sejlerskole, uv-materialer, bådleje og sengelinned.
| Holdnr | Startdato | Sted | Pris | Pladser | Prøve | |||
| 4000 | 25-09-2010 kl. 14:00 | København | 9.200 | 0 | 10-10-2010 | Læs mere | Venteliste |


© Københavns Sejlerskole &